FAKTA om ANTIBIOTIKA

Forbruget af antibiotika har været stigende en lang række år. I Danmark har de seneste års fokus på det store antibiotikaforbrug gjort, at forbruget nu ser ud til at være faldende. Det gælder dog primært forbruget af smalspektret antibiotika. Eksperter advarer fortsat om risiko for udvikling af resistente bakterier, dvs. bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika. Når bakterier bliver modstandsdygtige, er det farligt, fordi infektioner som fx lungebetændelse og meningitis kan blive vanskeligere at behandle - og dermed i værste fald livstruende. 

 

Fakta om antibiotikaforbrug 

Antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark er faldet de senere år - med 6% i 2017 - og det er glædeligt. Faldet ses især blandt de smalspektrede antibiotika og det er især praktiserende læger, der udskriver mindre antibiotika. 

 

For at mindske udviklingen af resistente bakterier tilstræber man, at  

1. Der generelt bruges mindre antibiotika (målt ved at antallet af indløste recepter på antibiotika mindskes).
2. Der bruges smalspektret antibiotika frem for bredspektret så vidt muligt.
3. Forbruget af "kritisk vigtige" antibiotika mindskes. Kritisk vigtige antibiotika er de midler, der blandt andet kan bruges mod bakterier, der har udviklet resistens mod den normale behandling.  

  

Hvad kan du selv gøre? 

Det er vores fælles ansvar at medvirke til at mindske risikoen for resistensudvikling: 

Husk at
Lade være med at presse din læge for at få antibiotika
Lade være med at dele din antibiotika med andre
Blive en ekstra dag under dynen i stedet for at få antibiotika, hvis du har en mild infektion. Antibiotika forkorter typisk kun milde infektioner med ½-1 dag.    Hvornår antibiotika og hvornår IKKE ?   Infektioner, der ikke kræver behandling med antibiotika:  Hoste Forkølelse Influenza Infektioner, der sjældent kræver behandling med antibiotika:  Halsbetændelse Mellemørebetændelse Bihulebetændelse Infektioner, der kræver behandling med antibiotika:  Lungebetændelse Meningitis Nyre bækkenbetændelse